Del og slutmål for Gjerndrup Friskole

---

Til toppen

---

Matematik

---

Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

 

Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstilliner.

 

Stk. 2

Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.

 

Stk. 3

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.

 

 

Matematik fagets slutmål

Efter 9. klasse

 

Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende tal i forskellige sammenhænge
• arbejde med forskellige skrivemåder for tal
• udvikle og benytte regneregler
• bestemme størrelser ved måling og beregning
• læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem
• vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning

 

Arbejde med geometri

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen
• arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser
• tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning
• undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer.

 

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer
• bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed
• arbejde med grafiske fremstillinger
• anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger
• forholde sig til sandsynligheder
• erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller.

 

Kommunikation og problemløsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer
• argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger
• vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning
• overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art
• benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge
• veksle mellem praksis og teori
• anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision
• bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog – i form af tal, tegning og andre fagudtryk.

 

 

Matematik fagets delmål

Efter 3. klasse

 

Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet
• bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater
• kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion
• arbejde med forberedende og grundlæggende multiplikation og helt enkel division
• kende til eksempler på brug af decimaltal blandt andet i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart.

Arbejde med geometri

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser
• arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning
• undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri
• undersøge og eksperimentere indenfor geometri, blandt andet ved anvendelse af computeren
• arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt.

 

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge
• kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen
• indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber
• behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer
• opnå erfaringer med ”tilfældighed” gennem spil og eksperimenter

 

Kommunikation og problemløsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer
• arbejde med informationer fra dagligdagen som indeholder matematikfaglige udtryk
• beskrive enkle løsningsmetoder, blandt andet ved hjælp af tegning
• kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik
• anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer
• samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes
• gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre.

 

På Gjerndrup Friskole bestræber vi os endvidere på at matematikundervisningen i yngste kernegruppe tager udgangspunkt i børnenes egen verden både teoretisk og praktisk.

Det er her meget vigtigt at børnene skaber gode, enkle og klare billeder af mængder, antal og regnehandlinger samt knytter matematiksproget hertil.

Billederne i børnenes sind skabes ud af gode følelsesmæssige oplevelser gennem såvel teoretisk som praktisk orienteret undervisning i naturen, i værkstedet, i køkkenet, på sportspladsen samt ved fortællinger. 

Matematik fagets delmål

Efter 6. klasse 

Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende til de hele tal, decimaltal og brøker
• benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse
• kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemer og de fire regningsarter
• benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger
• anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger
• arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter
• kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner
• kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer
• regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge
• arbejde med ”forandringer” og strukturer, som de indgår i bl.a. talfølger, figurrækkefølger og mønstre
• kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning.

 

Arbejde med geometri

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre
• undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen
• kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet
• arbejde med fysiske modeller til at angive dybde i billeder
• undersøge de enkelte tegnemetoders anvendelighed til beskrivelse af form og afstand
• måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer
• tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer.

 

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge
• anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
• anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv
• arbejde med enkle procentberegninger, herunder ved rabatkøb
• beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer
• indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af computeren
• foretage eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår.

 

Kommunikation og problemløsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer
• beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater
• opstille hypoteser, og efterfølgende ved at ”gætte og prøve efter” medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer
• formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber
• samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning
• undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer.

 

 

 

På Gjerndrup Friskole bestræber vi os endvidere på at matematikundervisningen i mellemste kernegruppe tager udgangspunkt i børnenes egen verden både teoretisk og praktisk.

Børnene har nu en række grundlæggende faglige-sproglige begreber og erfaringer med sig, hvilket gør dem i stand til at bruge logisk tænkning på et konkret plan.

Det vægtes at de får mulighed for selv at gøre egne erfaringer. En selvgjort erfaring stimulerer læringslysten væsentligt og fremmer den personlige-faglige udvikling. Den faglige viden bliver netop deres viden – den bliver en del af dem selv.

Det er stadig vigtigt i mellemgruppen at undervisningen er bundet til det konkrete. Den logiske evne skal bygges op ved hjælp af erfaringer af praktisk karakter og viden i den konkrete verden – den verden, man kan tage og føle på.  

Matematik fagets delmål

Efter 9. klasse

 

Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende de rationale tal samt udvidelsen til de reelle tal
• kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelsesmiddel
• arbejde undersøgende, især med systematiske optællinger og med tallenes indbyrdes størrelse som led i opbygning af en generel talforståelse
• benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger
• anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og til problemløsning
• benytte formler, blandt andet i forbindelse med beregning af rente og rumfang
• forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable
• kende og anvende procentbegrebet
• regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer
• undersøge og beskrive ”forandringer” og strukturer, blandt andet i talfølger, figurrækker og mønstre
• kende funktionsbegrebet
• bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder
• løse enkle ligninger og ved inspektion løse enkle uligheder.

 

Arbejde med geometri

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber
• fremstille tegninger efter givne forudsætninger
• benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed
• forstå og fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning og pespektivisk tegning ved beskrivelse af den omgivende verden.
• undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet objekt
• kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum
• kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens
• udføre enkle geometriske beregninger blandt andet ved hjælp af Pythagoras’ sætning
• arbejde med enkle geometriske beviser
• benytte computeren til tegning, undersøgelser og beregninger vedrørende geometriske figurer

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge
• behandle eksempler på problemstillinger knyttet til samfundsmæssig udvikling hvori økonomi, teknologi og miljø indgår
• foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, lønopgørelser og skatteberegninger
• arbejde med rente og foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb
• arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår
• opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og som beslutningsgrundlag
• arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning
• udføre simuleringer, blandt andet ved hjælp af computer
• kende det statistiske sandsynlighedsbegreb
• benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, også på baggrund af samfundsmæssige forhold
• anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde.

 

Kommunikation og problemløsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
• problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftlig som mundtlig
• benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere resultater af den faglige indsigt, der er opnået
• vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af problemstillinger af tværgående art
• samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik
• anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer
• benytte variable og symboler, når regler og sammenhænge skal bevises
• benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer
• forstå, at valget af en matematisk model kan afspejle en bestemt værdinorm
• veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger.

 

På Gjerndrup Friskole bestræber vi os endvidere på at matematikundervisningen i ældste kernegruppe tager udgangspunkt i børnenes egen verden både teoretisk og praktisk.

Børnene udvikler nu deres logiske tankegang til abstrakt tænkning.

Målet i skolens ældste klasser er således, at eleverne får skabt flest mulige sammenhænge i deres viden indenfor de forskellige områder. Målet er altså, at den viden som eleverne har opbygget i løbet af deres skoleforløb nu bliver samlet i mere overordnede sammenhænge.

De bliver bevidste om at matematikken er vigtig og nødvendig i deres fremtidige hverdag og arbejdsliv.

Til toppen

---

Engelsk

---

Engelskundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål.

 

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

 

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

 

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i historie-, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

 

 

Engelsk fagets slutmål

Efter 9. klasse

 

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen
• forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige
• følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere
• deltage uforberedt i samtaler om kendte emner
• præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af praktisk-musiske udtryksformer
• fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt
• redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner
• læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger
• uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger
• udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog i form af breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser
• udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form
• afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen.

 

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer
• anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger
• anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt
• anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser
• have en udtale, der minder om britisk og amerikansk sprogtone
• udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt
• afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype
• anvende en basisviden om gængse teksters opbygning
• anvende en viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form.

 

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen
• være bevidste om hvordan de bedst tilegner sig engelsk
• anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber og synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation
• vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte efter væsentlige detaljer
• abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante
• vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof
• anvende læsestrategier, især skimning og skanning, når store tekstmængder skal overskues, eller der søges efter information
• udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation
• anvende ordbøger og grammatiske oversigter
• bruge stavekontrol hensigtsmæssigt
• anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser
• gennemføre en aktivitet individuelt og i par- og gruppearbejde
• understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

 

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet
• perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger
• benytte informationer fra engelsksprogede kilder
• tilegne sig og anvende viden om geografiske og historiske forhold samt kulturforhold i engelsktalende lande
• belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat
• anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail.

 

 

Engelsk fagets delmål

Delmålene indeholder en angivelse af undervisningens progression i tre forløb.

Engelskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra børnehaveklasse til 9. klasse.

 

Det er målet, at eleverne igennem hele undervisningsforløbet opbygger deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer – individuelt, par, grupper, klasse – afhængig af aktiviteternes art.

 

De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. 

 

Engelsk fagets delmål

Børnehaveklasse – 3. klasse

 

Undervisningen er hovedsageligt mundtlig og praktisk-musisk. Der lægges op til, at eleverne opdager, hvad ord og vendinger kan betyde, og at de selv anvender sproget i forbindelse med handling f.eks. via sang, bevægelse, leg.

Igennem en mangfoldighed af aktiviteter præsenteres eleverne for sproget i funktion og nærmer sig herigennem en genkendelse af og lyst til sproget.

 

Engelsk fagets delmål

Efter 6. klasse

 

Fokus lægges fortsat på det mundtlige og praktisk-musiske aspekt, men nu også i stigende grad på det skriftlige område. Der arbejdes derfor med at videreføre det mundtlige arbejde gennem aktiviteter med kommunikative sange, bevægelser og lege men samtidig med intensive undervisningsforløb med fokus på at lytte, forstå og udtale sproget.

 

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• lytte og forstå, imitere, svare på enkle spørgsmål og handle i dagligdags situationer på baggrund af kommunikation
• stille spørgsmål og diskutere såvel korte skriftlige- som mundtlige oplæg
• de skal tillige stifte bekendtskab med sproget formidlet gennem forskellige medier
• de skal have påbegyndt arbejdet med at etablere kontakter til udenlandske jævnaldrende eksempelvis via e-mail, hvorved evnen til at udtrykke sig skriftligt opøves. Samtidigt vil en kulturel bevidsthed begynde at tage form.

 

Engelsk fagets delmål

Efter 9. klasse

 

Undervisningens fokus lægges fortrinsvis på det skriftlige og mundtlige aspekt. Der lægges vægt på elevernes evne og lyst til at forstå og bruge det engelske sprog i dagligdagen. Der arbejdes ligeledes med at give eleverne en forståelse af det engelske sprog og dets opbygning og anvendelse – både som talesprog og som skriftsprog. Det praktisk-musiske aspekt spiller fortsat en rolle i undervisningen ved, at det virker inspirerende og giver undervisningen en ekstra dimension i dagligdagen.

 

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen
• forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige
• følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere
• deltage uforberedt i samtaler om kendte emner
• præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af praktisk-musiske udtryksformer
• fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt
• redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner
• læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger
• uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger
• udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog i form af breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser
• udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form
• afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen.

 

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer
• anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger
• anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt
• anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser
• have en udtale, der minder om britisk og amerikansk sprogtone
• udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt
• afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype
• anvende en basisviden om gængse teksters opbygning
• anvende en viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form.

 

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen
• være bevidste om hvordan de bedst tilegner sig engelsk
• anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber og synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation
• vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte efter væsentlige detaljer
• abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante
• vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof
• anvende læsestrategier, især skimning og skanning, når store tekstmængder skal overskues, eller der søges efter information
• udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation
• anvende ordbøger og grammatiske oversigter
• bruge stavekontrol hensigtsmæssigt
• anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser
• gennemføre en aktivitet individuelt og i par- og gruppearbejde
• understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

 

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet
• perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger
• benytte informationer fra engelsksprogede kilder
• tilegne sig og anvende viden om geografiske og historiske forhold samt kulturforhold i engelsktalende lande
• belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat
• anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail.

Til toppen

---

Tysk

---

Tyskundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål .

 

Herudover starter vi med tyskundervisningen allerede fra 5.kl.

 

Trinmål efter 6.kl.

 

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og fædigheder, der sætter dem i stand til at

- lytte til og forstå enkle ord og udtryk.

- gennemgøre små dialoger om sig selv, familien, fritid, skole og hverdag.

- skrive ord, udtryk og enkle tekster.

 

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

- udtrykke sig med en forståelig udtale.

- kende til ordklasser.

- anvende de vigtigste udsagnsord i nutid og datid.

- stave enkle ord

 

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

- lægge mærke til ligheder ml. tysk og dansk

- svare på spørgsmål med enkle ord fra evt. tekst.

- anvende ordbøger

- anvende computer til infomationssøgning

 

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

- inddrage grundlæggene geografisk og historisk viden om Tyskland.

Til toppen

---

Musik

---

Musikundervisningen indeholder følgende:

 

 

Børnehaveklasse – 2. klasse

 

Vi arbejder overordnet med fire hovedområder:

 

- Sang

 

- Instrumentalspil

 

- Bevægelse

 

- Musiklære

 

Sang

Der skal synges et bredt repertoire af hovedsagligt danske sange. Både nye og ældre.

Det er vigtigt at sang-glæden bibeholdes og styrkes. Det at synge skulle gerne blive ved med at være en naturlig udtryksmåde hos børnene.

Der arbejdes ikke med flerstemmighed endnu, - men gennem leg bliver de præsenteret for de forskellige sang-kvaliteter, intonering og måder at synge på.

Der arbejdes med rim og remser samt talekor – herunder også lydillustrationer til disse.

Salmer og årstidssange vil for det meste høre under fællessamling og  den ugentlige fælles-time,

- her øges elevernes forståelse af sig selv som en del af fælleskabet.

 

Instrumentalspil

Børnene skal lære om forskellige instrumenters klanglige og tekniske muligheder og forskelligheder.

Det er vigtigt at der arbejdes meget med puls og rytmefornemmelse. Det vil vi bl.a. gøre ved at bruge stavspil, slagtøj samt andre percussion-instrumenter.

Eleverne komponerer selv.

I 1. klasse får børnene en kazoo. Der arbejdes med dette instrument, – leg og improvisation er en stor del.

I 2. klasse får børnene en blokfløjte foræret af skolen. Den lærer de at spille på i musiktimerne – hovedsageligt det første halve år. Der spilles efter noder.

Blokfløjten bruges derefter i den almindelige musikundervisning som de øvrige instrumenter.

Gennem dette gives der forudsætning for aktiv deltagelse i musiklivet.

 

Bevægelse

Vi skal synge og lege gamle og nye sanglege, både de traditionelle danske og udenlandske danse.

Børnene skal dramatisere musik.

Derudover arbejdes der også med fri bevægelse.

Det er vigtigt at arbejdet med kroppen og musikken er med i hver eneste time, så motorikken og evnen til at koncentrere sig udvikles.

 

Musiklære

Børnene skal gøre sig erfaringer med musikkens opbygning og de skal kunne lytte koncentreret, aktivt og kritisk.

De skal bevidstgøres om styrke, tonelængde, tonehøjde, klangfarve og konsonans/dissonans, dur/mol samt musikkens rytme, takt og puls/ikke puls.

Der skal arbejdes med musiklytning i forskellige genrer. Vi skal høre forskellige former for musik og eleverne skal tilegne sig en fornemmelse af den historiske udvikling inden for musikken.

Herved udvikler eleverne deres evne til at opleve musik, og til at udtrykke sig om musikken.

Eleverne skal lære om nodeværdier som fjerdedele, ottendedele o.lign. og de vil blive præsenteret for tonerne c,d,e,f,g,a,h .

Solmisation vil blive brugt i begrænset omfang.

Gennem dette arbejde gives der grundlag for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets musiktilbud.

  

3. og 4. klasse

Der arbejdes stadig med områderne fra de tidligere beskrevne klassetrin.

Der udover:

 

Sang

På dette klassetrin begynder vi så småt at synge sange med 2. stemme. Vi vil også bruge kanon og ekko-sang og have fokus på teksttydelighed.

Sange på engelsk vil blive inddraget.

Undervisningen omfatter også udvikling af artikulation, stemmesmidighed og bevidstgørelse af de forskellige klange, der kan bruges eller høres.

Eleverne lærer at bruge en sangbog.

Instrumentalspil

Efterhånden inddrages trommesæt, bas, klaver og keyboards,- og sammenspil udgør hermed en del af undervisningen. Der spilles efter gehør, efter becifringer og efter noder.

Vi arbejder fortsat med blokfløjtespillet.

Der vil blive arbejdet med forskellige genrer og med deres typiske instrumentering og spillemåde.

Der arbejdes med arrangement, improvisation og i begrænset omfang komposition.

Det skabende musikalske arbejde fortsættes med bl.a. egne kompositioner og improvisation.

Der optrædes i fællesskab med andre ved arrangementer.

 

Bevægelse

Børnene skal stadig danse og bevæge sig til musik. Repertoiret skal være bredt, så både danske og udenlandske måder at danse/bevæge sig på bliver afprøvet.

 

Musiklære

På disse klassetrin er der større mulighed for at samtale OM musikken. Børnene skulle nu kende en del musikudtryk og kan nu begrunde og argumentere for deres synspunkter. Det er vigtigt at eleverne ”opdrages” til at være kritiske m.h.t. musik.

Musiklytning er stadig en vigtig del af undervisningen. Der er fokus på enkelte komponister, musikere og orkestre.

Vi beskæftiger os med musikkens kulturelle betydning i forb. med fester, i medier, ved religiøse højtider mm.

 

5. og 6. klasse

Der arbejdes stadig med områderne fra de tidligere beskrevne klassetrin.

Der udover:

 

Sang

Repertoiret udvikles til at omfatte flere sprog, -  norsk og svensk samt især engelsk som de har været vant til at synge på siden børnehaveklassen og derfor er i stand til at forstå og udtale. både enstemmige og flerstemminge ting.

Der arbejdes med mikrofonsang.

 

Instrumentalspil

Der fortsættes med sammenspil, improviation og skabende musikalsk aktivitet. Der arbejdes med becifringer, noder, akkordskemaer og arrangementer.

Eleverne dygtiggør sig på forskellige sammenspilsinstrumenter og lærer lydanlægget at kende.

Computeren bruges også i det skabende musikarbejde.

 

Bevægelse

Der arbejdes med folkedanse og sanglege samt med danseserier fra forskellige kulturer - og med dansetrin, der understøtter de rytmemønstre, der arbejdes med. Der arbejdes f.eks. med STOMP, - hvor rytme og bevæglese forudsætter hinanden.

 

Musiklære

Der arbejdes fortsat med forkellige musikgenrer og eleverne udtrykker sig om den hørte musik på forskellig måde. Lytte til levende musik ved koncerter og arrangementer, - både amatører og professionelle.

Der arbejdes stadig med komponister, orkestre og musikere i forskellige genrer og fra forskellige perioder.

 

7, 8. og 9. klasse

Der arbejdes stadig med områderne fra de tidligere beskrevne klassetrin.

Der udover:

 

Sang

Der bliver gjort brug af de forskellige stemmeklange og stemmekvaliteter, man tidligere er blevet gjort bekendt med. Der er naturligvis stadig en stor del af sangene, der vælges udfra en pædagogisk vinkel, men der bør også tages hensyn til elevernes egen musiksmag, - især når man ønsker at bevare og styrke sangglæden. Der er fokus på stemmen som musikalsk udtryksmiddel.

Eleverne skal også erhverve sig erfaringer i de lidt nyere genrer som hiphop, rap, dance osv.

 

Instrumentalspil

Der er stor vægt på orkestersammenspil. Der er efterhånden mulighed for at vælge sig ind på et instrument som man så går mere i dybden med end på de øvrige klassetrin. For nogens vedkommende vil dette blive brugt i årets musical.

  

Bevægelse

Vi arbejder meget med bevægelse, dans og kropsbevidsthed i den årlige musical, hvor drama er en lærerig og sjov måde at arbejde på.

  

Musiklære

Der arbejdes med musiklytning, hvergang et nyt sammenspilsnummer påbegyndes i forbindelse med instrumentalspillet. Eleverne skal lytte sig til, hvordan musikken er arrangeret og tage stilling til, om det kan spilles på denne måde eller om noget skal laves om og evt. hvordan.

Herved opnås en praktisk øvelse i at arrangere et nummer.

Vi arbejder med A– og B-stykker, solo osv.

  

7.-9. klasse

 

Vi har vores årlige musical, hvor vi selv skriver roller til eleverne. Dermed kan vi skræddersy noget, der passer til den enkelte – bl.a. med mulighed for at udfolde sig på et instrument eller med sang.

Musik indgår ofte, når der skrives projektopgaver og når der arbejdes med en bestemt historisk periode.

Musik kan  integreres i de øvrige fag, - f.eks. med baggrund i overordnede emner.

Til toppen

---

Billedkunst

---

Billedkunstundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål for 1. – 5. klasse.

 

Herudover er der i faget ”Musaik”, der dækker b.h. – 1. klasse, faglige og indholdsmæssige elementer fra faget. Se særskilt beskrivelse.

 

6. – 9. klasse undervises tillige i billedkunst. Det er en undervisning, der skal lede frem mod at udvikle elevernes evne til at udtrykke sig med forskellige visuelle former og materialer.

 

Elevernes arbejde skal afspejle deres evne til at give udtryk for fantasi, holdning, følelse, symboler og betydninger.

 

Eleverne skal trænes i at forholde sig kritisk til andres og egne kunstværker gennem iagttagelse, beskrivelse, analyse og tolkning.

 

Elevernes værker udstilles løbende på skolen og ved forældrearrangementer.

 

De ældste elever deltager i en studierejse, hvor billedkunst har en central placering. På denne tur arbejder de indgående med maleri og besøger museer med internationalt anerkendte kunstnere.

 

På årlige studieture er billedkunst også et af elementerne, hvor eleverne selv fremstiller og møder andre kunstneres værker, der har tråde til temaet for turene.

Til toppen

---

Fysik/Kemi/Biologi

---

Fysik/kemi- og biologiundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål for fysik/kemi og for biologi.

 

Desuden lægges der på skolen vægt på:

 

At kombinere disse fag og dermed give eleverne indsigt i sammen hæng mellem teori og praksis.

 

At eleverne i disse fag gøres opmærksom på daglig brug af viden fra disse fag.

 

At eleverne lærer at tage stilling til forskning og brug af denne.

 

At eleverne gøres nysgerrige på verden omkring dem.

 

At eleverne får lyst til at gå videre for at få yderligere viden.

 

Disse mål vil vi på Gjerndrup Friskole prøve at nå ved:

 

At man er parat til at tage emner op, der er aktuelle i tiden.

 

At man hele tiden holder sig ajour med sidste nye viden på områderne.

Til toppen

---

Børnehaveklasse

---

Undervisningen i børnehaveklassen tager udgangspunkt i Fælles Mål

 

Derudover har børnehaveklassen samlæsning med 1. klasse i faget Musaik.

Til toppen

---

Geografi

---

Geografiundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål.

 

Dette betyder, at eleverne gennem begreber, arbejdsmåder og tankegange, der er karakteristiske for faget, kan forholde sig til globale mønstre, naturgrundlaget og dets udnyttelse og kulturer og disses levevilkår.

Til toppen

---

Historie

---

Historieundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål.

 

Historieundervisningen bestræber sig som udgangspunkt på at være kronologisk, således at der arbejdes fra oldtiden og frem til nutiden.

 

Desuden er det hensigten, at der løbende bliver trukket paralleller til tidligere emner, så eleverne får et mere nuanceret billede af kronologien i historien og dermed en større historisk bevidsthed.

 

Det historieløse menneske er det fremtidsløse menneske.

 

 

3. – 5. klasse - Den første historieundervisning

 

Historieundervisningen er primært formidlende.

 

Eleverne skal tilegne sig viden om forskellige historiske tidsperioder gennem eksempelvis fortælling, genfortælling, samtale, praktiske aktiviteter, fremlæggelser og gruppearbejde.

 

Historieundervisningen drejer sig primært om Danmarkshistorien.

 

6. – 8. klasse - Den fortsatte historieundervisning

 

Historieundervisningen er primært undersøgende. Eleverne skal således tilegne sig viden om forskellige historiske tidsperioder gennem begyndende selvstændigt arbejde.

 

Eleverne skal blandt andet selv opsøge viden og arbejdet bestræber sig på, at eleverne tilegner sig kundskaber, der gør dem i stand til at forholde sig kildekritisk til materialet.

 

Historieundervisningen har hovedvægt på Danmarkshistorien og trækker paralleller til verdenshistorien.

 

9. klasse - Den afsluttende historieundervisning

 

Historieundervisningen er primært projektorienteret. Eleverne er deltagende i forhold til valg af indhold og metode.

Til toppen

---

Hjemkundskab

---

Hjemkundskabsundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål.

 

Faget hjemkundskab er en del af værkstedsfag på 5. og 6. klassetrin.

 

Hjemkundskabsundervisningen skal give eleverne kundskaber indenfor de forskellige metoder indenfor madlavning – f.eks. stege, bage, koge.

 

Eleverne skal opnå et kendskab til forskellige typer af madvarer og deres anvendelse.

 

Eleverne arbejder med hygiejne gennem blandt andet arbejdet med rengøring af madvarer, opvask, rengøring samt personlig hygiejne.

 

Eleverne skal opnå et kendskab til sundhed f.eks. gennem arbejdet med sunde madvarer, sund kost, sammenhængen mellem kost og motion, fedtstoffer, kulhydrater, proteiner, kostfibre, frugt og grønt mm.

 

Fra og med 7. klassetrin er hjemkundskab et valgfag.

Til toppen

---

Håndarbejde

---

Håndarbejdsundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål.

 

4. klasse har som forberedelse til de praktiske fag: håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, ugentlige timer i faget: Håndværksfag.

 

Faget er obligatorisk i 5. og 6. klasse.

 

Endelig tilbydes det som valgfag i 7., 8. og 9. klasse.

Til toppen

---

Idræt

---

Idrætsundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål.

 

Derudover lægges der stor vægt på, at eleverne deltager i et antal idrætsdage sammen med elever fra andre skoler, såvel som idrætsdage, hvor kun skolens egne elever deltager.

 

For at øge alsidigheden i idrætsundervisningen inddrages gæstelærere fra tid til anden.

 

De ældste elever præsenteres for et udbud af idrætsmuligheder både i og udenfor lokalområdet.

 

De er for eksempel, i de senere år blevet præsenteret for spinding, motionscenter, kickboxing, skydning, afrikansk dans, jump style

dance, squash, yoga, mavedans, vandreture etc.

Til toppen

---

Kristendom

---

Kristendomsundervisningen, 1. - 3. klasse.

 

Den første kristendomsundervisning består af enkle fortællinger fra den bibelske historie, først og fremmest formidlet gennem fortælling og gennem billeder.

 

I de enkelte timer skal der være mulighed for, at nutid og fortid mødes i en livsnær og aktuel kristendomsundervisning.

 

Det er vigtigt, at fagligheden er knyttet sammen med fortællingen.

 

Gennem fortællingen konfronteres barnet med nogle grundlæggende vilkår for alt menneskeliv overhovedet.

 

Menneskers liv udfolder sig i en række spændingsfelter mellem modsætninger.

 

Fortællingen bidrager til at gøre børnene "kloge på livet".

 

Undervisningen omfatter:

1. Bibelske fortællinger (kristendommens tilblivelse)

    Fortællinger om Jesus

    Fortællinger af Jesus

    Liv og lærdom på Jesu tid

2. Kristendommens historie.

3. Kristendom og nutid.

4. Almenmenneskelige grundspørgsmål.

5. Etiske problemer.

6. Symboler og tegn.

7. Kunst og tro.

 

Kristendomsundervisningen, 4. klasse.

 

Undervisningsforløbet er tilrettelagt dels som en uddybning og dels som en fortsættelse af: ”Den første kristendomsundervisning.” Der bygges videre herfra.

 

Desuden er det hensigten, at tidligere og nuværende elementer af indhold i faget historie vil danne paralleller kronologisk og indholdsmæssigt og dermed bidrage til en større forståelse.

 

Fortællestilen videreføres og eleverne møder desuden det faglige indhold via: læsning, billeder, samtaler, diskussioner, salme- læsning og sang m.m.

 

En vigtig hensigt med faget er, at eleverne udvikler deres evne til at se tilværelsen i et bredere perspektiv, der rækker ud over dem selv, når der arbejdes med livsspørgsmål.

 

Undervisningen kan omfatte:

 

• Kristendommens indførelse i Danmark. Hvem var de første kristne i Danmark(repetition). Hvad er kristendom? Forståelse heraf søges opnået ved hjælp af bl.a. udvalgte begreber, symboler, kunstneriske udtryk, eks.: kalkmalerier, ritualer og helgenlegender.

• Kristendommens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng.

• Da Danmark var katolsk. Paven og styringen fra Rom. Klostre og kirker. Lære om den religiøse side af livet i middelalderens Danmark.

• Reformationen og Martin Luther.

  

Endvidere behandles under emnet etik og livsfilosofi begreber som:

 

Retfærdighed/uretfærdighed, rig/fattig, tro/tvivl, tillid/mistillid, kærlighed/had. Omsorg og solidaritet. Skyld og tilgivelse.

 

Samtale om hvad det vil sige at være menneske, relationer mellem mennesket og naturen samt finde eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier m.m.

 

Kristendomsundervisningen, 5. klasse.

 

Kristendomsundervisningen omfatter:

 

Etik og tro, som bliver gjort aktuel for eleverne igennem samtaler, ud fra elevernes nutid.

 

Der arbejdes ud fra elevernes nuværende tilværelse, hvor der skal relateres til andre normer og værdier.

 

Der arbejdes med tekster fra både det ny og det gamle testamente, og eleverne skal lære forskellighederne mellem disse.

 

Dette kan ske igennem tekster fra disse, hvor der også arbejdes med opbygningen af biblen.

 

Der arbejdes med kristendommens tilblivelse, udvikling og dens nuværende udseende.

 

Undervisning kan omfatte:

 

Tro og overtro:

 

Snak om hvad tro er for eleverne.

 

Forskelle i tro og overtro.

 

Tekster om hvad tro er for forskellige mennesker, sat i forhold til elevernes egen definition.

 

Udviklingen i trosspørgsmålet igennem tiden.

 

Etik, moral og normer:

 

Hvilke normer, moral og etisk tilgang har eleverne selv.

 

Sætte forskellige normer og fra andre kristne grupper, og sætte det i forhold til elevernes.

 

Hvad vil rigtig og forkert sige.

 

Bibelske fortællinger:

 

Tekster fra det gamle testamente.

 

Tekster fra det ny testamente.

 

Hvilke forskelle er der mellem det ny og det gamle testamente.

 

Opbygning af biblen, historier og evangelister.

 

Der arbejdes med betydningen af de bibelske historier.

 

Kristendommens historie:

 

Snakke om det gamle testamente.

 

Betydningen af det gamle testamente i dag, set i forhold til andre religioner.

 

Tekster om kristendommens udvikling.

 

Luther og hans teser.

 

Katolicismens og den protestantiske kirkes opbygning.

 

Tekster og samtaler om reformationen.

 

Hvordan ser kristendommen ud i dag, de forskellige grene.

 

Hvad betyder kristendommen for samfundet og den enkelte elev.

 

Kristendomsundervisningen i 6. - 9. klasse tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål.

 

På 8. og  9. klassetrin organiseres undervisningen som periodiseret undervisning, og hvor det er muligt i sammenhæng med andre fag eksempelvis dansk, historie og samfundsfag.

Til toppen

---

Musaik

---

Musaikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål  (formål samt trinmål efter 2. klasse)  i fagene billedkunst, musik og dansk.

 

Det et fag, der indeholder elementer fra dansk, musik og billedkunst.

 

Undervisningen foregår på tværs af klasserne i børnehaveklasse og 1. klasse.

 

De tre fag integreres fordi det giver større mulighed for at bruge flere sanser og stemninger, hvorved eleverne lærer og husker bedre.

 

Gennem emnearbejde med oplevelser, fantasi og brug af så mange sanser som muligt, søger vi at styrke den alsidige udvikling indenfor de tre fag.

 

På grund af sammenlægningen af fagenes timetal er der god tid til fordybelse og involvering, hvilket giver øget tilfredsstillelse og glæde i indlæringen.

 

I musaik-faget er der stor fokus på bevægelse samt på skabende aktivitet.

Til toppen

---

Naturteknik

---

Natur/teknikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål.

 

Desuden lægges der på skolen vægt på følgende områder:

 

At arbejde på tværs af klasserne for at skabe en motiverende undervisning.

 

Autentisk undervisning, der er stærk præget af praktiske eksempler.

 

At bruge vores lokalområde i undervisningen ved relevante emner.

 

At bestræbe os på at inddrage alle sanser i vores undervisning.

Til toppen

---

Samfundsfag

---

Samfundsfagsundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål. Til toppen

---

Sløjd

---

Sløjdundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål.

 

Der arbejdes hovedsagligt med træ (tørret og frisk).

 

Der lægges i undervisningen vægt på at eleverne får kendskab til de forskellige værktøjers funktion og  anvendelses muligheder .

 

Der lægges vægt på den skabende proces, fra ide til færdigt produkt.

 

Der tages i undervisningen hensyn til elevernes individuelle ønsker og ideer med hensyn til produkt og matrialevalg.

 

Der arbejdes ikke med metal.

Til toppen

---

Obligatoriske emner

---

Som led i Folkeskolens obligatoriske undervisning i grundskolen (1.-9. klasse) indgår efter folkeskolelovens §7 følgende obligatoriske emner:

Færdselslære

 

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

 

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

Til toppen

---