Regler på skolen

SPILLEREGLER PÅ GJERNDRUP FRISKOLE

 

Det er forældrenes ansvar, at:

Forældre er til enhver tid velkommen på skolen for at overvære/deltage i undervisningen.

Hvis man blot har lyst til en kop kaffe/te og en lille sludder, kan man ”dryppe ind” i et frikvarter.

Lærere og skoleleder forventer, at man som forældre ikke ”fejer” evt. problemer i forbindelse med børnenes skolegang ”ind under gulvtæppet”, men sørger for, overfor os, at gøre opmærksom herpå.

Klasselærerne laver individuelle aftaler vedr. hjemmebesøg. Der afholdes forældremøder jf. kalenderen her i Informationsmappen. 

Via Fredagsnyt kan man holde sig orienteret om bestyrelsesmøder. Det er naturligvis enhver forældres ret at fremkomme med punkter, som man ønsker behandlet i dette forum.

Fredagsnyt forudsættes læst hver uge, idet der ad denne vej løbende gives aktuelle informationer, - bagsiden orienterer i oversigtsform om aktiviteter ca. 2 måneder frem.

Fredagsnyt er til brug for enhver, der har en meddelelse, et opråb, en ”annonce” eller hvad, der kunne tænkes at have interesse for den kreds af mennesker, som har tilknytning til/interesse for Friskolen. Deadline for indlæg er torsdag middag. Indlæg kan sendes via mail, - se adr. på forsiden.

 For eleverne gælder følgende som overordnede ”spilleregler”:

 

Skolemælkskøleskabene står i hjemkundskabslokalet i pavillonen. Eleverne har mulighed for, at opbevare deres madpakke på de dertil indrettede hylder.

 

Der er, medmindre andet er meddelt via Fredagsnyt, skolebod på onsdage i alle ordinære skemauger. Bestilling foregår mandage.

 

ÅBNINGSTID PÅ SKOLEN:

alle skoledage åbnes der en halv time før skoletids begyndelse. Ved skoletids ophør forlader man, medmindre andet er aftalt med en lærer eller skolelederen, skolen.

  

VEDR. SKOLEFRITIDSORDNINGEN:

Skolefritidsordningen er åben fra kl. 6.30 indtil skoletids begyndelse, og fra skoletids ophør til kl. 16.30 mandag til torsdag og til kl. 15.30 fredag. Når skolen har lukket på hverdage er der åbent i SFO hele dagen indtil normal lukketid.

 

SFO´en holder dog lukket som følger:

Juleferien fra Fredag 23.12.11 til Søndag 01.01.12 – begge dage incl.

            Vinterferie i uge 7, 2012

            Fredag 18.05.12

            Grundlovsdag 05.06.12, - dog åbent morgen

            Sommerferie i uge 28 – 29 - 30, 2012

 

Eftermiddagskaffe: Der bliver serveret vand og lidt spiseligt til kaffetid mod forældrebetaling kr. 3 pr. dag, hvilket afregnes direkte med Inge Lise.

Af hensyn til det samlede overblik vil det være yderst praktisk for Inge Lise at få direkte besked fra forældre om fødselsdagsinvitationer.

Besked om uregelmæssigheder og alt øvrigt vedrørende børnenes ophold i SFO gives af forældrene direkte til Inge Lise på tlf. 2349 9348 (se forsiden).

  

VEDR. SKOLEBUSSEN - SKOLEKØRSEL:

Fredag køres kun 1 tur nemlig ved skoledagens ophør kl. 13.30.

På skoledage, hvor der i årskalenderen er angivet EMNE  og hvor skoletiden ALTID er fra kl. 8.20 -12.40 køres kun 1 tur nemlig ved skoledagens ophør kl. 12.40.

Sidste skoledag før ferier, hvor skoletiden ALTID er fra kl. 8.20 - 11.30, køres ligeledes kun 1 tur altså kl. 11.30.

I forhold til ovenstående vil uregelmæssigheder kunne forekomme eksempelvis i forbindelse med idrætsdage o.l. Information herom gives forud via Fredagsnyt.

Det vil, hvis der er plads i bussen, være muligt at aftale, at kammerater til busbørn lejlighedsvis kan køre med. Det er forældrenes ansvar, at aftalen er truffet direkte med Vagn/Erling.

  

VEDR. KONTOR:

Af hensyn til de samlede ressourcer vil det såvel for jer som for os være en absolut fordel, om I ved opringning hertil i undervisningstiden benytter kontorets telefonnummer 7538 4402 (se forsiden). Ved ønsket om at tale med en lærer bedes man rette henvendelse i frikvartererne (orientér jer via skemaerne her på hjemmesiden) og benytte sig af lærerværelsets telefonnummer 7538 2496.                                      

ajourført Juni 2011

Til toppen


Rygepolitik


Ang. elever.

 

På Gjerndrup Friskole er det ikke tilladt for elever at ryge hverken i skoletid, ved arrangementer el.lign.

 Ang. lærere/forældre/gæster m.fl.

Der er indrettet et rygerum i det gamle køkken i administrationsbygningen, hvor det er tilladt at ryge. Dette rum skal også bruges ved arrangementer o.lign.

 

Rummet har en ventilator, som sørger for udluftning.

 

Ellers er det ved arrangementer o.lign. tilladt at ryge udenfor på skolens grund.

 

 

Det kan også tillades, at der ryges på lærerværelset efter dagens sidste lektion, eller hvis alle tilstedeværende er enige derom.

 

Alle andre steder på skolen er der rygning forbudt.

 

 

 

 

 

Til Toppen


It regler


Regler for brug af IT -udstyr på Gjerndrup Friskole for skolens elever

Brug af skolens IT - udstyr

Skolens IT-udstyr skal benyttes på en fornuftig og ansvarlig måde, idet beskadigelser af udstyret kan være til gene både for dig selv og alle andre brugere af IT-udstyret. Eventuelle mangler og fejl ved IT-udstyret meddeles til den it ansvarlige på skolen. Pc'er eller andet IT-udstyr (mus, tastatur m.v.) må ikke flyttes fra deres oprindelige placering medmindre aftale er indgået med læreren.

Programmer

Alle programmer på skolens IT-udstyr er underkastet licensbestemmelser, hvorfor det ikke må kopieres. Det er kun IT-Asvarlig der må foretage installation af programmer på skolens pc’er. Derfor vil pc’erne i videst muligt omfang være ’låste’, således at det kun er IT-ansvarlig, der kan installere på disse. IT-ansvarlig kan dispensere for dette. Det er ikke tilladt selv at installere spil eller andre programmer. Det er kun tilladt at anvende de programmer, som IT-ansvarlig har installeret. Hvis du er i tvivl om lovligheden af programmer eller data, så spørg IT-ansvarlig. Der må kun spilles net-spil/internet-spil, som ikke kræver installation eller ændring af pc'ens opsætning. Det må kun ske efter kl.15.00 (for ikke at belaste nettet). Eller hvis en lærer har givet særlig tilladelse. Det er ikke tilladt at downloade eller opbevare mp3 musik, originale programmer, spil, videofilm, hackerprogrammer eller lignende på skolens IT-udstyr.

Brug af PC

Brugerne må ikke foretage ændringer i program- og systemopsætninger på pc'erne. IT-ansvarlig vil sørge for rutinemæssigt at nedlæse og ajourføre programmer på pc'erne, således at pc'ernes funktionalitet er intakt. Ønsker man at gemme sine data skal det ske på brugerens personlige drev eller USB-pinde. Når man er færdig med at arbejde med pc'en, skal man logge sig ud til 'standard-login-billedet'. Efter sidste lektion (typisk kl. 15.00) slukkes pc'erne efter brug. Der må ikke forekomme dokumenter eller filer på skolens pc'er/bærbare indeholdende truende anstødelige, pornografiske, racistiske eller af obskøn karakter.

Brug af printere

Der må ikke ændres på printernes konfigurationer. Udskrivning af print jobs sker typisk til den printer der står i lokalet. Udskrivning til printer er ressource-tungt. Derfor skal udskriftmængden begrænses mest muligt. Det gør sig i særdeleshed gældende for farveprinterne.

Data

En brugers programmer og data betragtes som denne brugers ejendom – svarende til private papirer. Læsning eller kopiering af en brugers programmer/data fra IT-systemer og netværk må kun ske med ejerens tilladelse. Med mellemrum tages der sikkerhedskopi af alle data lagret på serveren. Der tages ikke sikkerhedskopi af data på pc'ens harddisk. Det er brugerens pligt, at sørge for at rydde op på brugerens personlige drev – af hensyn til skolens samlede lagerkapacitet. Dvs. at man skal slette alle dokumenter, databaser, billeder m.v. som ikke skal bruges længere.

Kommunikation med andre IT-systemer

Kommunikation mellem skolens IT-system og andre IT-systemer må kun ske via de kommunikationsprogrammer og –linier, der er installeret på skolens netværk af IT-ansvarlig. Ved udsendelse af data (fx mail og news) på netværk skal afsenderen identificere sig. Afsendelse af generelle beskeder, hilsener og lignende til andres skærme er generende og derfor ikke tilladt. Forsøg på at bryde skolens eller andre organisationers sikkerhedssystemer er ikke tilladt. Tilegnelse af andres brugerrettigheder eller anvendelse af andres IT-ressourcer er brugstyveri.

Hærværk og chikane af andre brugere

Det er ikke tilladt at anvende programmer der kan få andres maskiner til at genstarte, overtage styringen over fremmede pc'er eller lignende.

Tilslutning af andet udstyr, herunder bærbare pc'er

Der må ikke tilsluttes udstyr til skolens netværk udover bærbare pc’er. Man må gerne tilkoble sin egen bærbare pc til skolens trådløse net. Det er ligeledes tilladt i udvalgte lokaler at tilkoble sin egen bærbare på skolens kablede net. Der må ikke være installeret fildelingsprogrammer som fx Limewire o.lign. på den bærbare computer, og der skal være installeret antivirus og nyeste Windows opdateringer.

Virus

Virus kan ødelægge/slette dine data, forhindre maskinen i at logge på nettet m.m. For din egen skyld: Test dine USB nøgler for virus med anti-virussoftware. Er du i tvivl om hvordan det skal gøres, så kan du kontakte IT-ansvarlig. Har du mistanke om, at en PC er inficeret med virus, så meld det straks til IT-ansvarlig. Husk at oplyse pc nummer, som kan findes på pc'en.